Januar 2009

Først og fremmest tak til alle der har lagt vejen forbi studiet i 2008, der har været en god stak bands igennem, faktisk er det blevet til ikke mindre end 25 stk. De sidste par måneder har stået på lidt opsamling af diverse projekter og så selvfølgelig opbygningen af Studie 2, som nu langt om længe er ved at være overstået. Planen er at dette studie fremover kan benyttes sammen med Studie 1, hvor der så f.eks. vil kunne optages line guitarer eller bas sideløbende med at der laves, eller rettes, trommer i Studie 1. Egentlig vil det blive et fuldt udstyret studie, som forhåbentlig kommer til at gøre indspilningsprocessen en del lettere og mere kreativ, eftersom det er beregnet på, at bands med lidt optage kundskaber vil kunne sidde der selv og eksperimentere uden at økonomien i det løber alt for stærkt. Studie 2 er selvfølgelig også blevet udstyret med nogle seriøse preamps og eqs i form af Studer 962 pulten samt RME konvertere og et Mix3 system.

Planen er, at der på længere sigt skal tilknyttes en producer mere til studie 2, men der ledes stadig efter den rette, der vil have mulighed for at tage nogle dage ind imellem, evt. også som assistent i Studie 1. Så hvis det er noget for dig eller du måske kender nogle der kunne være interesserede, så send endelig en mail af sted. Omkring bookingen for 2009, så flyver det af sted, faktisk er der kun et par enkelte blokke tilbage indtil Juni. Så hvis i planlægger en indspilning i den nærmeste fremtid, så vær ude i god tid.   Betalings betingelserne er ændret en smule ift. til de seneste par år, da der også i 08 var et par bands der valgte at hoppe fra i sidste øjeblik, hvilket for studiet kan være en økonomisk belastning når man pludselig, dagen før, står med 14 dage hvor der ingen er i studiet. Derfor gælder følgende fremover:

Ved booking betales 30% af det samlede beløb senest 10 dage efter aftalen om bookede dage er på plads. Det resterende beløb betales senest inden session afslutningen.

November 2008


Crocell løb med prisen for årets talent til DMeA. Og det er med en god portion stolthed at jeg kan skrive at det er 2. år i træk et band der har været her forbi løber med prisen.Crocell er uden tvivl værdige vindere og super kompetente musikere. En virkelig gennemført plade de har fået bikset sammen her i studiet, som netop er kommet tilbage fra trykken. Ud over dette har de også for nyligt signet med Casket/Copro Records, Tilykke med det hele herfra.

Opbygningen af studie 2 skrider fremad med hastige skridt og processen kan stadig følges her.

På gearsiden er der også et par opdateringer, ud over at der så småt er ved at blive købt recording system ind til studie 2, monitors mv. Så er der også blevet tilføjet en 5150 til guitar top parken, der nu efterhånden tæller: Mesa dual rectifier, Peavey 5150, Soldano Hot Rod 50, Vox AC30, og Marshall v100.

August 2008

Der har været godt travlt i studiet den seneste tid. Nembience har netop afsluttet indspilningerne af deres kommende debut plade, som jeg i øjeblikket er ved at mikse, hvorefter den skal et smut forbi Jacob Hansen til mastering.

Ellers har Levitation også lagt vejen forbi for at indspille 3 hårdtslående sange, der kan høres på deres myspace, og man må sige de unge knægte så afgjort har et stort sangskrivnings talent, døm selv.

Fall From grace har også været forbi studiet, her har jeg dog kun stået for mix og mastering, men helt sikkert et lyt værd hvis man er til det mere rockede. De har uden tvivl noget at byde på og et ganske unikt udtryk og kæmpe potentiale, så giv dem et lyt her.

Invisius der har indspillet der seneste 2 skiver her i studiet og sidste år vandt talentprisen til DmeA har også uploadet et par numre fra deres kommende album på deres myspace, og kan garantere for der ikke er lukket for godteposen på resten af numrene.

DmeA: igen i år var der en del bands med i opløbet om prisen, og tror det var 11 af det omkring 35 der havde indspillet her i løbet af året. Ud af de endelige nominerede 5 endte det på 3 styks der har lagt vejen her forbi studiet det seneste år, disse er: Crocell, Hear the fear og Fiji.

Ellers er ombygningen af Studie 2 endelig gået i gang, hvis det skulle have interesse kan slagets gang følges her, på det udmærkede danske producer forum Lydmaskinen.